Okay. Hvor skal jeg lige begynde....
Jo, i mandags kom jeg til den konklusion, at det simpelthen ikke duede med familien og at vi bare ikke passer sammen. Det er også nogle andre grunde der ikke gør familien egnede som en værtsfamilie (der er en del ting, jeg nævner dem dog ikke, fordi jeg ikke vil skrive decideret kritik om familien på internettet.) Jeg var til noget YFU tam tam som min kære kontaktperson Diane holdte (i mandags.) Jeg havde skrevet til hende før at vi skulle have en snak den dag, fordi jeg simpelthen var ked af det hele tiden.... Vi fik en snak, og siden både hende og hendes "supervisor" Betsy allerede havde tvivlet lidt på familien, var vi hurtige enige om at jeg skulle væk derfra. Så Diane tog en snak med dem, og det samme gjorde jeg da vi kom "hjem." Vi snakkede i flere timer. Det var forfærdeligt at skulle side og forklare dem hvorfor jeg simpelthen ikke kunne bo der mere, men det skulle jo gøres for tingene bare blev værre. Det var også virkeligt hårdt at forklare det til børnene. Det var hårdt at de dem græde, men samtidig ville jeg have grædt resten af året, hvis jeg skulle blive. Næste morgen (igår,) var stemningen pænt akavet! Jeg pakkede mine ting, og jeg ringede til Diane og sagde at jeg var klar til at rejse. Der gik ikke længe før hendes søn Joshua kom og hentede mig, og jeg sagde farvel til familien Carik.
Så kørte Joshua mig hjem til Dianes hus, og jeg fik snakket med Diane, hvilket var virkeligt rart. Betsy var på daværende tidspunkt igang med at finde en familie i Buffalo, så jeg ikke behøvede at skifte skole, da jeg er rigtig glad for den (selvom jeg ikke er startet.) Jeg var ved Diane i et par timer, da jeg fik af vide, at inden længe ville en ny familie komme og hente mig. Dear god jeg var nervøs på det tidspunkt!
Det hele gik så stærkt, og faren og moren i familien kom og hentede mig.
De er nogle virkelig rare mennesker! Hele familien er så søde, og de havde en student fra Finland sidste år, så de ved hvad de roder dem selv ind i ;) Moren Kathy og Faren Tim, har 2 sønner, Jon på 24 og Chad på 18, de er virkelig søde, og sjove skal det siges! Chad gradueret fra Senior Class i High School sidste år. De bor begge hjemme og arbejder i samme firma. Alting er stadig nyt og jeg er konstant nervøs! men jeg har jo ikke engang været ved familen i et døgn endnu, så det skal nok komme! Jeg fornemmer at det her er en familie jeg kan blive virkelig glad for!
Lige nu ved jeg dog ikke om det er en permanent eller midlertidlig familie, men det tror jeg jeg finder ud af til næste YFU møde den 10. Sep.
- Det hele virker måske en smule forvirrende for jer, men tro mig, det er det så sandelig også for mig!
Jeg tager det bare et skridt af gangen, og lige nu er jeg rigtig glad, så du kunne ikke blive bedre:)
- Imorgen er min fødselsdag, og jeg har desvære stadig ikke fået min pakke hjemmefra, men den må jeg have til gode:) Til alle dem der sender post, i skal ikke sende den til gamle adresse, kontakt mig over face eller email og så skal jeg nok skrive den nye adresse.
Håber i alle har det godt, og forstod alle de forvirrende ting jeg skrev!
Mange Knus Emily
Ingen kommentarer:
Send en kommentar